Whisky
Vi brygger hver uge 4 økologisk bryg eller det skotske navn "wash" som destilleres to gange efter skotske principper. Først destilleres til "Low wine" og derefter i anden destillering til "New spirit" som lægges på 50/60 liters egetræsfade, som alle har historie fra tidligere produkters lagring og er bygget til Mosgaard Whisky.
Der tappes på forskellige typer egetræsfade som hovedsageligt har historie fra tidligere brug. Efter vores opskrift får vi specialbygget fade som tidligere har lagret den bedste spanske Oloroso eller Pedro Ximenez Sherry, portugisisk Portvin eller amerikansk Bourbon.
De meget små fade giver ud over hurtigere modning en sødmefuld og frugtig oplevelse der definerer vores Fynske udgave af Single Malt. Læs mere om fadlagring og processerne i vores blog.
Destilleriet
Vores destilleri er specielt designet af Mosgaard Whisky og håndlavet af dygtige håndværkere i Portugal. Tusindvis af hammerslag er blevet slået for at ramme præcis den facon vi har ønsket, så vi opnår den specifikke smagsprofil, der kendetegner vores produkter.
Under produktionsprocessen giver vi os god tid – både til mæskning for at få den rigtige smag ud af bygmalten, men også til gæringsprocessen hvor vi bruger dobbelt så lang tid til gæringen som typisk bruges på Skotske destillerier. Det indebærer færre uønskede smagsstoffer fra gærcellerne, som har ro til at udvikle sig og omdanne sukkerstofferne til alkohol i den rå bryg.
Efter brygningen destilleres der to gange – begge gange langsomt for at sikre den reneste ”new spirit” som slutprodukt. Et produkt, der allerede har smagen og renheden, der kendetegner vores færdige Whisky, og allerede her smager sødt af malt med noter af bl.a. fersken og æbler - som en rigtig Fynsk Whisky.
Fadlagring
Efter destillering fyldes fadene med new spirit og placeres i vores lager. Lageret er bygget specielt til formålet, med mulighed for at følge årstidernes positive indvirkning på indholdet af tønderne. Det er vigtigt at have den rette luftfugtighed, den rene friske luft fra omgivelserne og indvirkningen fra Sundet, der ligger tæt på.
Træet ånder hen over året, og Whiskyen bevæger sig ind og ud gennem den inderste del af træet i fadene. I en fascinerende proces trækker alkoholen smagsstoffer ud af træet og whiskyen får sin farve og sødme med noter af bl.a. karamel og vanilje helt afhængigt af det naturens gang.
Det kan lugtes og fornemmes, at en procentdel forsvinder fra fadene hvert år som englenes andel ”Angels Share”, en uundgåelig og nødvendig proces for modningen, som også giver en fortættet og dejlig duft i lageret, der kan opleves, når man besøger tønderne.
Økologi
Mosgaard Whisky har valgt udelukkende at anvende de bedste økologiske råvarer til vores spiritus. Økologien sikrer den absolutte højeste renhed i smagen, og sammen med den høje kvalitet af vandet på Sydfyn er det med til at sikre den størst mulige renhed i det færdige produkt. Læs mere om økologi i vores blog.
Det er med stor ydmyghed at Mosgaard Whisky over årene har modtaget store internationale priser og anerkendelse. Herunder listes nogle af de nyere resultater.
Internationale priser og anerkendelse
2024 Jim Murrays Whisky Bible - Best European Single Malt Whisky - 5th Best Whisky in the World for Peated Bourbon Cask
2023 Jim Murrays Whisky Bible - Best European Single Cask for "Black Peat"
2023 Jim Murrays Whisky Bible - Liquid Gold Award for Palo Cortado
2023 World Whisky Awards - Best Danish Single Malt for Palo Cortado
2022 - World Spirits Awards - guld til Peated Bourbon, IWSC Guld til Port Cask
2021 - World Whisky Awards - Best Danish Single Malt for Pedro Ximenez
2020 - World Whisky Awards - Guld til Oloroso og Pedro Ximenez
2019 – New Spirit, Liquid Gold 94,5 point, Jim Murrays Whisky Bible, den højest bedømte New Spirit nogen sinde....