Dirty Bastard er endnu et udtryk af vores streben efter at bryde normerne i whiskyens verden. Denne udgave af Bastard whiskyen bryder med det konventionelle og udforsker igen ukendt territorie.
Dirty Bastard gennemgår modning i hele tre forskellige fade. Først i nye amerikanske egetræsfade, dernæst i Mexicanske mezcal-fade, en forvandlingsproces der efterlader os med den velkendte Stauning Bastard whisky. Men det stopper ikke her. Bastard rejser herefter ind i øl-fadenes verden med en afslutning på Mexican Hot Chocolate Stout-fade fra det anerkendte, danske bryggeri, To Øl. Denne sammensmeltning resulterer i et uklart og "beskidt" udseende – hvilket har inspireret til navnet. Men bare rolig. Det hele falder til ro og efterlader en smuk, klar og uimodståelig whisky.
Det er almindeligt at lagre øl på whiskyfade, men det er sjældent at whisky lagres i øl-fade. Vores tvivl blev dog hurtigt gjort til skamme, da vi smagte på resultatet af at lagre vores whisky på de aromatiske fade fra To Øl. Den kraftige og smagfulde stout kastede stjernestøv over Bastard og løftede den til nye højder. En whisky, der uden tvivl vil forføre selv den mest kræsne whiskyentusiast.
Værd at vide:
Smagsnoter
Noter af korn, kanel, kakao og tobak i duften. I smagen mørk chokolade, vanilje, ristede nødder, chili, mørkt øl, humle og ristet malt.
|
Region |
Danmark, Vestjylland, Stauning. |
| Alder | 4-5 år |
| Fade | Lagret på destilleriet i 3-4 år i nye amerikanske egetræsfade. Anden lagring i Mexicanske mezcal-fade i 6-12 måneder. Tredje lagring i Mexican Hot Chocolate Imperial Stout-fade fra To Øl i 6-12 måneder. |
| Alkohol | 53,4 % ABV. |
| Farve | Mørk rav. En smule grumset |
| Duft | Korn, kanel, kakao og tobak |
| Smag | Mørk chokolade, vanilje, ristede nødder, chili, mørkt øl, humle og ristet malt |
| Antal | 2.938 flasker produceret i alt |